Rejsetips Berlin

Ting du skal huske på turen til Berlin:

Miljøgodkendelse til din bil

Fra 1. januar 2008 har flere tyske byer, herunder Berlin, indført miljøzoner, hvor køretøjer kun må køre ind, hvis de opfylder bestemte forureningskrav og er i besiddelse af en miljømærkat, en såkaldt “Umweltplakette” eller “Feinstaubplakette” i farverne grøn, gul eller rød. Reglen gælder for alle, også turister, og det kan koste en bøde på 40 Euro at køre uden mærkat.

Fra 1. januar 2010 har Berlin skærpet kravene, således at kun biler, der er forsynet med en grøn miljømærkat, må køre ind i centrum.

Læs mere i pjecen “Information til udlændinge

Det blå sygesikrings bevis

Dit gule sygesikringsbevis gælder faktisk i hele Europa, du kan bare ikke være sikker på at de kender det – eller vil acceptere det uden for Danmark.  Derfor bør du have det blå EU sygesikringsbevis med dig på din rejse til Berlin.

Alle der har et sygesikringskort har ret til at få det blå EU kort. Det udstedes for et år af gangen af din kommune og der medfølger en attest fra Den Sociale Sikringsstyrelse om at man er omfattet af den danske sygeforsikring.

Læs mere hos Sundhed.dk

Lægehjælp m.m.

Turistkontoret i Europacenter har en liste med engelsk talende læger og tandlæger i Berlin.

Vagtlægen 030/310031
Vagttandlægen 030/89004333
Politi  110
Redningstjeneste 112
Brandvæsen 112

Del med andre