Alexanderplatz er vel nok den mest berømte plads i Berlin. Pladsen og dens omgivelser er præget af betonbygninger i tresserstil med slidte bygninger, smagløs skiltning og et overvældende indtryk af tilfældighed af pladsens udformning.
Efter 2. Verdenskrig var der ikke meget tilbage af den oprindelige plads, som var et af de vigtigste trafik- og indkøbscentre i det østlige Berlin, og i 1961 ryddede man simpelthen det hele på nær to bygninger fra 1930´erne: Alexander-Haus og Berolina-Haus. Resultatet er den store, uskønne plads, der dog på sin egen måde er et forfriskende, upoleret indslag i den gennemgribende byforskønnelse af Mitte.
Alexanderplatz fik sit navn i 1805 efter et besøg af zar Alexander 1. Dengang lå stedet langt uden for centrum og blev brugt til kvægmarkeder og eksercer- og paradeplads for den nærliggende kasserne. I dag er Alex igen et trafikalt knudepunkt og et meget brugt mødested er Verdensuret, der viser klokken i hele verden.
Mest kendt er Alexanderplatz for sit Fernsehturm, der efter delingen i øst og vest, blev østberlins prestigefyldte varetegn og sendemast, der skulle kunne ses ovre på ”den anden side”. Tårnet er 368 m højt, stod færdigt i 1969 og blev bygget af arkitekterne Fritz Dieter og Günther Franke. I dag er tårnet et yndet udsigtspunkt og hvorfor ikke nyde udsigten over Berlin fra Telecafeen der er placeret i metalkuplen 207 m. over jorden.
