Berlinmuren – die Mauer, der blev bygget for at adskille Vestberlin og Østberlin, blev grundlagt d. 13. august 1961. Det officielle formål med muren var at beskytte DDR’s indbyggere mod det fascistiske vestlige styre og muren var i DDR kendt som Antifaschistischer Schutzwall. Østblokken mente at kapitalist landene og Vesttyskland var fascister. Den reélle grund til opførelsen af Berlinmuren var at forhindre DDR’s befolkningv i at flygte til det rige og demokratiske vesten.
Tyskland blev efter 2. verdenskrig delt op i fire zoner. En fransk, en britisk, en amerikansk og en sovietisk kontrolleret zone. Reélt var der kun tale om to zoner, da de allierede samarbejdede. Usa, Frankrig og England oprettede i 1949 Bundesrepublik Deutschland (BRD) og samme år oprettede sovietunionen staten Deutsche Demokratiske Republik (DDR).
Efter oprettelsen af zonerne forsøgte DDR og Soviet at udnytte at Berlin lå i den østtyske del og at det derfor var svært for de allierede at få forsyninger frem til den vestlige del af Berlin. De forsøgte at lokke vest Berlinerne med madvarer og andre fornødenheder som de let kunne fragte til Berlin fra øst. Modsvaret til dette var en luftbro fra vesten med forsyninger. Hvert 3. minut landede og lettede et allieret fly med mad og andre luksusvarer fra vesten i Tempelhof lufthavnen. Østblokken indså efterhånden, modvilligt, at de allierede ikke havde tænkt sig at opgive håbet.
Soviet og DDR regeringen blev mere og mere bekymrede over den stigende flygtingestrøm af især unge højt uddannede, fra øst mod vest, via Berlin, som var det eneste sted østtyskerne frit kunne krydse grænsen. Den 13. August 1961 havde styret fået nok og begyndte at opføre det som senere blev kendt som Berlinmuren. I starten var det en grænse der mest bestod af pigtråd og grænsevagter, men senere blev den som bekendt, støbt af beton og endnu senere udvidet med vagttårne, dobbeltmur, elhegn og hunde patruljer mellem murene.
Berlinmuren var til sidst 106 kilometer lang og omkransede hele vest Berlin. Den bestod af en 3,5 meter høj betonmur, over 300 vagttårne, 127 kilometer hegn, pansergrave og 124 kilometer veje til grænsevagterne.
8 steder kunne man krydse grænsen, med de nødvendige tilladelser. Friedrichstrasse (Checkpoint Charlie) overgangen var det eneste sted udlændinge kunne krydse grænsen.
Familier blev brat skilt fra hinanden. I næsten tre måneder var ca. 1000 børn der var på besøg hos familier i østsektoren, fanget indtil de fik lov til at krydse grænsen og blive forenet med deres familier. Men i 28 år, fik familier, venner og bekendte, revet deres bånd over af muren.
Den 9. November 1989 blev grænserne mellem øst og vest Berlin endelig åbnet igen. Bornholmerstrasse var den første grænseovergang der blev åbnet og senere på aftenen blev de andre overgange også åbnet op og øst Berlin var for første gang i 28 år genforenet med vest Berlin.
